KUNDESERVICE

Kundeservice

Vores service

Vores service har mange former: 

Vi besvarer telefoniske henvendelser om alt fra køb af musikinstrumenter til opsigelser af medlemskaber eller IT-support i håndtering af finansielle softwareprogrammer.

Vi besvarer e-mails om leveringsforsinkelser, op- og nedjusteringer af støttebeløb, ændringer i faktureringsoplysninger eller forklaring af skatteforhold.

Vi besvarer Trustpilot anmeldelser og optimerer Trustpilot ratings.

Vi bygger vidensdatabaser med svar på spørgsmål, som kan anvendes online på websites eller internt i kundecenteret.

Vi chatter med kunder om størrelsen på t-shirts, farven på plakater eller hvad deres støtte til velgørenhed faktisk bliver brugt på.

Vi måler tilfredshed med NPS værktøjer og påvirker den med loyalitetskald.

Vi leverer omstillingsservice.

Vi leverer receptionistfunktioner.

Fælles for alt vi gør er, at vi ikke er tilfredse med at udføre opgaven. Vi sætter en ære i at betragte ethvert møde med vores kunders kunder, som en mulighed for at levere ekstraordinær service, som kan bidrage til vores mission.

Vi kalder det: Connexio.

Døgnservice 365 dage

Connexio har åbent alle dage året rundt. Har du brug for kundeservice alle døgnets timer – så finder vi en løsning på det! Vores erfaring, som bygger på både praktik og statistik, fortæller os dog, at kunderne primært kontakter dig i tidsrummet mellem kl. 09.00 og 21.00 på hverdage. Det er derfor vores anbefaling, at du begrænser din åbningstid til de tidsrum. Skal du gøre lidt ekstra for din kunder kan du med fordel åbne for din kundeservice lørdag fra 10.00 til 16.00.

 

Det er vores erfaring, at kunder hverken gider ventetid på telefonen eller lange svartider på mails eller chat. Undersøgelser viser, at kunderne fortsat helst vil kontakte kundeservice via telefonen. Vi kan naturligvis hjælpe dig med at fastlægge de optimale åbningstider ved hjælp fra vores predictive statistikprogrammer, som forudsiger, hvornår kunderne ringer. Sammen lægger vi en bemandingsplan, som sikrer, at vi opfylder de KPI’er, du har, for din forretning.

Opkald til kundeservice følger en bestemt døgnrytme. Ofte er der travlt mellem kl. 09.00 og 12.00 på hverdage. Mellem kl. 12.00 og 15.00 falder antallet af opkald for igen at stige frem til kl. 18.00. Imellem kl. 18.00 og 21.00 er der et moderat antal opkald.