Deleøkonomi kan frigive ressourcer til vækst

GoMore gør det på transportområdet, Airbnb gør det med overnatningsmuligheder, og for freelancere og små selvstændige findes der kontorfællesskaber, hvor mødelokaler og kontorer kan lejes efter behov.

Deleøkonomi – eller shared service koncepter – udvikler sig hele tiden godt hjulpet af teknologier, der gør det nemmere og nemmere at dele, booke og betale for/ få betaling for ydelser. Derudover rimer deleøkonomi på det stigende globale fokus på bæredygtighed.  

Rationalet er, at du ikke behøver have din egen bil, når du kun har et kørselsbehov to gange om måneden, og du nemt og ubesværet kan at abonnere på en delebil. Du behøver ikke eget kontor, hvis du ditto kan booke et præsentabelt mødelokale med isvand, kaffe og wifi i de timer, du får besøg af en kunde, etc.

Den deleøkonomiske tilgang eksisterer allerede i erhvervslivet, men det hedder ofte noget andet. I eksempelvis min branche – kundeservice – tilbyder vi vores kunder, at de kun betaler for den ydelse, de har brug for. Helt bogstaveligt og med afregning pr. minut. Samme princip som delebilen eller mødelokalet i kontorfællesskabet.

På den måde bliver vores kunder i stand til ubesværet at skalere deres kundeserviceopgave efter det aktuelle behov. Der kan skaleres op i perioder med øget salg til eksempelvis Black Friday, sommerudsalg og julehandel, der kan være behov for ekstra bemanding på skæve tidspunkter, da kunder handler på nettet døgnet rundt, og måske har virksomheder brug for også at servicere kunder på andre sprog end dansk. 

Pointen er, at der også ubesværet kan skaleres ned – og dermed bliver udgiften variabel for virksomheden. Det er vigtigt af særligt to grunde. Før det første får virksomheden en optimal sammenhæng mellem udgiften til ydelsen og behovet for den. For det andet frigives medarbejdere fra funktioner, hvor deres kompetencer ikke kommer optimalt i spil. Ressourcer der kan bruges på at skabe vækst frem for at være bundet i enten ineffektive multifunktioner eller ineffektiv venten på en kundehenvendelse.

Det sidste er afgørende netop nu, hvor dansk erhvervsliv og arbejdsmarkedet for alvor er ved at rejse sig efter corona, og alle prognoser og nøgletal peger på vækst og gang i hjulene. Et potentielt væksteventyr hvor en af de største flaskehalse ifølge DI bliver mangel på medarbejdere. En mangel DI frygter i værste fald kan sætte en eminent omstillingsindsats hos danske virksomheder over styr, fordi dansk erhvervsliv ikke har medarbejderne nok til at blive på vækstsporet og sikre eksportordrer i udlandet.  

Manglende arbejdskraft kan løses med politiske reformer, eller ved at importere arbejdskraft fra udlandet, men ingen af delene adresserer problemet her og nu, hvor behovet er der. Derfor er det vigtigt at se på, hvordan vi bruger vores nuværendes medarbejderes ressourcer bedst, og her kan shared service koncepter indenfor en lang række funktioner være en del af løsningen.

Ligesom bilen ikke behøver holde i garagen 90 procent af tiden, så behøver medarbejdere ikke parkeres i funktioner, hvor der er et stort behov i spidsbelastninger, men ellers ikke er så meget at lave. Det er hverken rentabelt, langsigtet eller værdiskabende.

Potentialet er stort for de virksomheder, der tager udviklingen til sig og vælger en deleøkonomisk tilgang til medarbejderressourcer og løsning af funktioner i shared service koncepter- fordi de på den måde får adgang til helt åbenlyse potentialer for optimering og for at løsne ressourcer, der kan bruges til vækst og udvikling. Hvem kommer først?